Tilbud til småbørn

Tilbud til familier med spæd- og småbørn

Se kontaktoplysninger på den sundhedsplejerske, som er tilknyttet dit distrikt ved at klikke på PDF-filen "SMÅBØRNS DISTRIKT" nederst på siden.

 

Tilbud til småbørn:

  1. Barselsbesøg på barnets 4-5 levedøgn.

  2. Besøg ca. 1-2 uger efter fødslen.

  3. Besøg 2 måneder efter fødslen med tilbud om screening af begge forældre for efterfødselsreaktioner

  4. Tilbud af kontakt til mødregruppe 3 – 6 uger efter fødslen.

  5. Tilbud af kostvejledning 

  6. Besøg før start i pasning (perioden 8-12 måneders alderen)

 

  • Årligt sundhedstjek af anbragte børn

 

Spæd og småbørn

Sundhedsplejersken får besked om barnets fødsel fra jordemoderen og ringer til jer for at aftale, hvornår hun skal komme første gang.

I besøget måler og vejer sundhedsplejersken barnet og undersøger, om barnet trives og udvikler sig. Sundhedsplejersken hjælper familien med at få en ny hverdag til at fungere.

Du kan snakke med din sundhedsplejerske om alt det, der har med børn og familieliv at gøre.

Det kan f.eks. være:

  • Pleje og pasning af barnet
  • Amning
  • Mad og måltider
  • At blive forældre
  • Søvn
  • Rytme
  • Søskende
  • Samvær i familien
  • Legens betydning
  • Tegn på sygdom
  • Tænder
  • Forebyggelse af ulykker
  • Jalousi
  • Renlighed
  • Opdragelse

Snakken afhænger helt af familiens ønsker.

Mødregruppe

Når du og de andre er klar til mødregruppe, modtager I en invitation i e-Boks

Sundhedsplejersken formidler efter aftale jeres kontaktoplysninger samt forslag til at etablere jer.

Større børn

Familier med større børn kan kontakte sundhedsplejersken, hvis de har problemer eller spørgsmål om opdragelse, renlighed, kost, sprog, udvikling eller andet. Som tilflytter er du også meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt til andre

Sundhedsplejersken formidler kontakt til andre familier i lokalområdet.

Det kan være mødregruppe, legestue, familierelaterede foredrag, efterfødselsgymnastik, hjemmegående med større børn m.v.

Sundhedsplejersken kan også hjælpe familien med at kontakte fagpersoner.

Det kan være læge, psykolog, daginstitution, PPR, sygehus, familierådgiver eller andre -  men kun efter aftale med forældrene.

 

Relevant hjemmeside: www.madtilboern.dk

 

Opdateret: 15-09-2021 11:29

Kontakt